| Svar fra justitsministeren | Opdateret 11.12.2006 | ||
|
|||
Besvarelse af spørgsmål nr.546 af 11. september 2006 fra Folketingets Retsudvalg. Spørgsmål: ”Ministerens kommentar udbedes til henvendelsen af 9. september 2006 vedrørende fastholdelse af No Limit Texas Hold’em turneringspoker som værende hasard, fra Dansk Poker Union, jf. REU alm. del – bilag 807.”
Svar: 1. Dansk Poker Union har i sin seneste henvendelse bl.a. anført, at ved den form for pokerturnering, som unionen tidligere har ansøgte om tilladelse til at afholde, har spillerne ikke mulighed for at købe sig ind i turneringen igen, når de ikke har flere spillemærker (”Freeze Out”). Spillerne har således ikke mulighed for at købe sig ind i turneringen igen, når de ikke har flere spillemærker (”re-buy”), ligesom spillerne ikke kan købe flere spillemærker under pokerturneringen (”add-on”). Dansk Poker Union foreslår i den forbindelse, at der på en række nærmere angivne betingelser bør kunne udstedes licens til at udbyde turneringspoker i foreningsregi.
2. Det følger af straffelovens § 203, stk. 1, at den, som søger erhverv ved hasardspil eller væddemål af tilsvarende art, der ikke ifølge særlig bestemmelse er tilladt, eller ved at fremme sådant spil, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år.
Det følger endvidere af straffelovens § 204, stk. 1, at den, som på offentligt sted yder husrum til eller foranstalter utilladt hasardspil, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Efter straffelovens § 204, stk. 2, ligestilles foreningslokaler med offentligt sted, når enten enhver eller enhver af en vis samfundsklasse som regel kan opnå optagelse i foreningen, eller utilladt hasardspil indgår i foreningens formål, eller der erlægges særlig betaling for deltagelse i spillet. Endelig følger det af straffelovens § 204, stk. 3, at den, som på offentligt sted deltager i utilladt hasardspil, straffes med bøde.
Ved hasardspil forstås traditionelt spil om (ikke helt ubetydelige) økonomiske værdier, hvis udfald (næsten) kun beror på tilfældet.
3. Efter spillekasinolovens § 1, stk. 1, kan justitsministeren meddele tilladelse til oprettelse og drift af spillekasinoer, hvilket giver mulighed for at imødekomme efterspørgslen på hasardspil på lovlig vis. På spillekasinoerne må der spilles roulette, baccarat og black jack, ligesom justitsministeren kan tillade andre former for spil, herunder poker, jf. spillekasinolovens § 2, stk. 1 og 2. Der er således indenfor rammerne af den gældende lovgivning mulighed for at deltage i pokerturneringer.
4. Som anført i besvarelsen af spørgsmål nr. 413 fra Folketingets Retsudvalg, hvortil der henvises, anses bl.a. poker i retspraksis for hasardspil, og det er Justitsministeriets opfattelse, at poker, som afvikles i turneringsform – uanset i hvilken form pokerturneringen afvikles - ligeledes må betragtes som hasard.
Endvidere er det Justitsministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at meddele foreninger en særlig tilladelse til at afholde visse former for pokerturneringer, idet de danske spillekasinoer efter den gældende lovgivning har mulighed for at afholde forskellige former for pokerturneringer under kontrollerede forhold.
Endelig er det Justitsministeriets opfattelse, at der navnlig ud fra ordens- og kontrolmæssige synspunkter og i lyset af de hensyn, som straffelovens forbud mod hasardspil i øvrigt hviler på, ikke på nuværende tidspunkt er grundlag for at overveje ændringer med hensyn til forbuddets udstrækning. Justitsministeriet lægger herved afgørende vægt på, at tilladt hasardspil bør afvikles under kontrollerede forhold. |
|||
|
|||
| Brev til Folketingets Retsudvalg | Opdateret 07.10.2006 | ||
|
|||
| Som det kan læses i Horestas brev nedenfor, så
har de desværre ikke helt sat sig ind i hvad det er vi I Dansk Poker
Union ønsker. Derfor har vi sendt et brev til Folketingets Retsudvalg.
Her gør vi opmærksom på at vi netop ikke ønsker
mulighed for rebuy turneringer som Horesta skriver.
I Danmark har vi valgt, at spil om penge kun skal kunne udbydes i et licenscireret regi. Dansk Poker Union mener, at en licens til at tilbyde turneringspoker i foreningsregi kan udformes til gavn for alle involverede. Hent hele brevet på brevet nedenfor. Læs brevet her: Brev til Folketingets Retsudvalg |
|||
|
|||
| Horesta kommer med kommentar. | Opdateret 01.09.2006 | ||
|
|||
| I vores kørende sag med justitsministeriet, har
HORESTA nu også meldt sig på banen med et brev til justitsministeriet. |
|||
|
|||
| Svar fra Justitsministeren | Opdateret 07.06.2006 | ||
|
|||
| Så er der kommet svar fra Justitsministeren. Se hele
svaret her: Læs dem her: Side 1, Side 2, Side 3, og Side 4 |
|||
|
|||
| Dansk Poker Unions svar til Justitsministeren | Opdateret 07.06.2006 | ||
| Vedrørende justitsministerens besvarelse af spørgsmål
nr. 363 af 5. maj 2006 fra Folketingets retsudvalg.
Spørgsmål: ”Ministeren beders kommentere henvendelsen fra Dansk Poker Union vedrørende fastholdelse af No Limit Hold’em turneringspoker som værende hasard ifølge straffelovens §§ 203 og 204, jf. REU alm. del – bilag 578 ” »Navnlig ud fra ordens- og kontrolhensyn og i lyset af de hensyn, som straffelovens forbud mod hasardspil i øvrigt hviler på, er der efter Justitsministeriets opfattelse ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at overveje ændringer med hensyn til forbuddets udstrækning« Ministeren anfører yderligere at der allerede findes mulighed
for at spille turneringspoker på de danske spillekasinoer. Eksempler: CASINO COPENHAGENS SIT & GO-TURNERING I TEXAS HOLD'EM NO LIMIT. - Afholdes to gange dagligt fra søndag til onsdag - Buy-in på 1.000 kr. - 10 deltagere. - Pengepræmier til de tre bedst placerede, der vinder hhv. 50 %, 30 % og 20 % af puljen. CASINO COPENHAGENS TORSDAGSTURNERING I TEXAS HOLD'EM NO LIMIT. - Buy-in på 2.500 kr. - Den første torsdag i hver måned, er buy-in på 5.000 kr. - Højst 30 deltagere. - Pengepræmier til de tre bedst placerede, der vinder hhv. 50 %, 30 % og 20 % af puljen. Endvidere finder vi det uheldigt at DANMARKSMESTERSKABET I TEXAS HOLD'EM NO LIMIT 2006. DM 2006 afholdes med op til 938 deltagere og 111 finaledeltagere. Buy-in vil være 3.000 kr. (ingen re-buy eller add-on) + det beløb det enkelte casino lægger på for evt. mad og drikke. Som vist er indskuddet minimum ti gange større end det af Dansk Poker Union foreslåede indskud i ansøgningen om afholdelse af pokerturnering. Dansk Poker Union kan altså ikke afholde turneringer for foreningens
medlemmer. Ministeren tager i sin kommentar til spørgsmålet fra Retsudvalget
ikke hensyn til forskellen mellem kontantpoker og turneringspoker. På vegne af bestyrelsen Jørn Byberg Formand Dansk Poker Union |
|||
| Fortrædet for folketingets retsudvalg | Opdateret 08.05.2006 | ||
| Fortrædet for folketingets retsudvalg har nu fundet
sted.
Udvalgsmedlemmernes spørgsmål og oplysninger til Dansk Poker Union er fortrolige og kan derfor ikke gengives her. Selvom det er begrænset hvad man kan nå at forklare og svare på indenfor15 min. mener jeg at nogle af udvalgets medlemmer godt kunne se problematikken i en opretholdelse af dommen fra 1975 som retspraksis, da den bygger på FL cash game, når det vi søger om at få lov til at afholde, er en NL Texas Hold’em freezeout turnering. Endvidere synes jeg at kunne spore en vis forståelse for vores beklagelse over, at vi som hobbyspillere praktisk taget er afskåret fra at mødes og dyrke vores interesse i et fællesskab, på linie med andre kortklubber. Tak til alle jer der er kommet med input til os.Specielt tak til Peter Hallberg der deltog i fortrædet og udarbejdede det skriftlige materiale samt til DPF’s advokat, advokatfuldmægtig Henrik Hoffmann, der kunne bekræfte vores tilgang til fortrædet.
|
|||
|
|||
| DPU turnerings ansøgning | |||
| Dansk Poker Union ansøgte 28/ 3 2005 Københavns
politi, om tilladelse til at afholde pokerturnering.(Ansøgningen) !4/4 2005 modtog vi afslaget med begrundelse i straffelovens § 204. (Afslaget) (straffeloven) 17/4 2005 sendes en ny ansøgning til Københavns politi, denne gang med udgangspunkt i politivedtægtens §55 omhandlende bl.a præmiekortspil. (Ansøgningen) (§ 55) Vi siger tak til Anders Nielsen for at have formuleret ansøgningen. 18/4 2005 benyttede vi os af vores ret til at påklage afslaget fra Københavns politi til justitsministeriet. (Påklagen) Den 26/4 gør justitsministeriet opmærksom på at men har bedt Politidirektøren i København om en udtalelse til brug for sagens behandling samt om at modtage sagens akter. Den 13/5 sender justitsministeriet sagens akter incl. udtalelse fra bevillingsafdelingen. Udtalelsen er en kopi af afslaget. Dansk Poker Union har den 16/5 2005 sendt følgende bemærkninger som yderligere grundlag for justitsministeriets afgørelse (Bemærkninger) Vi venter stadig på svar fra både politi og justitsministerium, men fortsætter vores søgen efter argumenter og udtalelser der kan understøtte påstanden om at poker ikke er hasard. Efter over et halvt års ventetid er der endelig kommet svar fra justitsministeriet. Læs dem her: Side 1, Side 2, Side 3, Side 4, Side 5 og Side 6 |
|||