Læserbrev bragt i Berlingske Tidende d. 30/10 2005

Fremmer staten ludomani?

Det eneste sted du kan spille poker uden at risikere besøg fra politiet er på kasino eller hjemme sammen med vennerne. For det første er udbuddet fra de danske kasinoer ikke overvældende. For det andet er det for størstedelen af de danske pokerspillere for bekosteligt at deltage.
Hvad gør man så, når man ikke kan eller vil betale de summer det koster at deltage på kasinoerne, og når nu ikke lige vennerne kan samles til en hyggeaften? Ja rigtig gættet – internettet. Det sted, der i følge centret for ludomani forårsager en tsunamilignende bølge af nye ludomaner. Ikke så underligt når man tager politiets ord for gode varer. Poker er jo ifølge ordensmagten hasard; hvilket vil sige, at det er helt tilfældigt, hvem der vinder. Så når nu de første penge er tabt var det jo bare uheld, for alle er lige heldige i det lange løb. Mig og Gus og alle profferne - vi er jo lige gode! Det bedste ved det hele er, at når jeg nu vinder stort, skal jeg selv opgive beløbet til skattefar.
Sandheden er, at det ligesom det er farligt at gå over vejen uden at se sig for, er farligt (tabsgivende) at spille poker uden at indse, at det kræver færdigheder at begå sig. Kort og godt kan man sige, at de dygtige i det lange løb ruller de mindre dygtige.
Staten fremmer altså ludomani ved at tvinge pokerspilleren på nettet.

Samtidigt reklameres der for fuld skrue i det offentlige rum for internetpoker. Alt og alle der kan købes spændes for pokerudbydernes reklamevogn . Det er ikke småpenge der ofres på markedsføring i denne tid.
Det er jo snart heller ikke muligt at komme i nærheden af et medie, der ikke på et eller andet tidspunkt har berørt emnet Poker. Alle kan følge med på TV og se de store drenge og piger spille om millioner af grønne dollars. Aviserne følger trop med beskrivelser af Danmarks bedste spillere, pokerskoler, turneringer på nettet, faste klummer osv. Alle historier fra pokerens verden er nu blevet værd at skrive om. Især hvis det er mennesker der enten har vundet stort eller er fanget af spilafhængighed og samtidigt har tabt alt de ejede og havde.
Vi hører næsten aldrig om det store flertal, der spiller for hyggens skyld, og som aldrig udvikler ludomani. Dem, som ikke spiller om store penge, men blot ønsker at kunne dyrke deres sport på lovlig vis.
Kunne man da blot spille turneringer i sin lokale klub. Få et klubfællesskab som i andre sportsgrene. Kunne vores lovgivere ikke vågne lidt op for en gangs skyld. Tag dog turneringspoker væk fra de danske kasinoer. De kan alligevel ikke tjene det store på pokerturneringer. Giv licensen til de danske klubber. Lad dem organisere sig, så der kan holdes orden i geledderne og den danske stat kan få sin gevinstafgift. Som en bonus ville potentielle ludomaner få mulighed for at tale med nogen, der kender gamet. Nogen der kunne hjælpe og støtte. Desværre er der ingen tegn i sol, måne eller stjerne på at tingene bliver anderledes.
Vores politikere har endnu engang demonstreret berøringsangst af værste skuffe. Man skulle jo nødigt mene noget, der kunne koste stemmer. Altså mener man ingenting og lader stå til.

Jørn Byberg
Formand. Dansk Poker Union